Husordenen- indlæg til debat

Det udsendte forslag til husorden har fået en kommentar, på mail til Børge fra Broen. Det er bedst at vi får så grundig en debat som mulig på generalforsamlingen, og det kan hjælpes på vej af debat inden mødet, på hjemmesiden og andre steder. Du kan allerede nu læse med og deltage her på hjemmesiden.
Du skal dog stadig møde op og deltage i debat og afstemninger d. 23. 3. kl 19.

Nedenfor kan du læse Martin Randrups kommentar til ‘Husorden’

———- Videresendte meddelelser ———-
Fra: Martin Randrup <martinrandrupatgmail.com>
Dato: 14. mar. 2011 00.16
Emne: Foreløbige bemærkninger til forslag og husorden før generalforsamling i Broen
Til: Børge Vilhelmsen <bvilhelmatgmail.com>
Cc: Jesper Ifversen

Kære Børge

Jeg har foreløbigt følgende bemærkninger til forslag c3 og d til drøftelse på generalforsamlingen, Broen – som jeg synes i burde informeres om:
Husordenens (forslag d) punkt vedr. udlejning (om bestyrelsens godkendelse) går væsentlig længere end vedtægterne og punkt 3 i forslag c3. En husorden kan maksimalt vejlede om vedtægtsindhold.
Jeg vil dog opfordre til at overveje at indføre et punkt om storskrald af bl.a. cykler i husorden samt at bløde op for et “til salg/leje” skilt.
Dertil kan jeg oplyse om følgende grundprincip jf. Blok, Peter (1982: 149) fra Doktorafhandling ”Ejerlejligheder”:

”(…) at ejerforeningen ikke ved flertalsbeslutning mod en lejlighedsejers protest kan gøre indgreb i hans normale adgang til retlig eller faktisk råden over lejligheden, (…)

Begrænsninger i rådigheden, der er gjort i en oprindelig vedtægt, må derimod som udgangspunkt respekteres (…)”.

Dvs. indskrænkninger i forhold til oprindelig vedtægt om bl.a. udlejning har således ikke gyldighed medmindre hele generalforsamlingen (100 pct.) stemmer for.

Det er de færreste der er opmærksom på dette før retten afviser en tinglysning af nye vedtægter pga. den manglende enstemmighed. Endvidere synes jeg at punkt 1 i forslag c3 er noget vidtgående.

Endelig kan jeg varmt anbefale det seneste oplag “Ejerligheder” skrevet af juraprofessor Peter Blok. Jeg har vedlagt en artikel om husorden samt et eksempel på en husorden – til din orientering.

Ha en god uge og tak for godt arbejde vedr. cykelstativer.

Mvh Martin

2027 2375

Martin vedhæfter desuden artikel fra Ejerlejlighedernes Landforening Huset_7_12 – husorden og en henvisning til vedtægter fra Ejerforeningen Metropolis, som har været inspiration for vores Husordenoplæg.

/Jørgen, Stævnen, 4.4
Bestyrelsen, EF


Udgivet

i

, ,

af

Tags:

Discover more from Stævnen, Broen, Sejlet, Soldækket & Mesanen

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading