Velkommen

Velkommen til Stævnen, Broen, Sejlet, Soldækket og Mesanen.

Denne hjemmeside kan bruges til kommunikation mellem beboerne i Promenadebyen – Stævnen, Broen, Sejlet, Soldækket og Mesanen.

Det er Ejerforeningen Promenaden (ejerforeningen i Promenadebyen), som står bag hjemmesiden. Ideen er, at hjemmesiden skal være vores fælles kommunikationsplatform med informationer, som gør din hverdag som beboer nemmere.

Hjemmesiden er en blog.

Hjemmesiden er en såkaldt blog. På bloggen skrives indlæg om aktuelle emner. Det nyeste emne står øverst/først. Indlæggene mærkes, så du kan finde dem igen, f.eks. med dato og kategori. Du kan genfinde indlæg med et bestemt emne ved at klikke på “Vælg kategori” eller “Vælg måned” eller ved at indtaste dine søgeord i “Søg”. Søgefunktionerne finder du forneden på “åbningssiden”.

Bidrag til debat.

Du har mulighed for at bidrage direkte på hjemmesiden med dine kommentarer og forslag – og det håber vi, at du vil benytte dig af.

For hvert enkelt indlæg og menupunkt/faneblad findes forneden på den pågældende side en skabelon, hvor du kan skrive dit svar eller din kommentar.

Du kan også lægge opslag på hjemmesiden. Det gør du under menuen/fanebladet “Opslag”. Opslaget vises derefter på “åbningssiden” samt under “Opslag”.

Bidrag med et indlæg.

Ønsker du at skrive et indlæg på “åbningssiden”, skal du opgraderes til “forfatter” eller “redaktør”. Dette bliver du ved at kontakte hjemmesidens “administrator” Erik Nielsen på mail: en.odense@hotmail.com.

Om at bidrage positivt.

Når du skriver et indlæg eller kommenterer et indlæg på hjemmesiden, skal du tænke på, at dit indlæg/din kommentar kan læses af alle beboere. Du skal skrive for at bidrage til en positiv udvikling i området. Mange samtaler egner sig bedst til at foregå på tomandshånd, så klar dem der først. Hjemmesiden er åben, og ejerforeningen ønsker ikke at redigere siden. Det kan dog forekomme, at indlæg bliver fjernet.

Siden er under løbende udvikling og vil derfor skifte karakter og udseende. Er der områder, som du mener kunne være relevante at få med på siden, eller har du ideer til ændringer, så giv et forslag!

Med venlig hilsen

Ejerforeningen Promenadens bestyrelse.

Kommentarer

48 svar til “Velkommen”

  1. Erik Nielsen Avatar
    Erik Nielsen

    Kære Ole.
    Ja i denne tid, hvor vi kan nyde sommeren på altanerne, kan det være generende med støj fra byggepladsen. Helt undgå det kan vi nok ikke – heller ikke på lørdage, søndage og helligdage. Men vi vil forsøge, om vi kan få Hans Jørgensen & Søn A/S til at begrænse støjen mest muligt.
    Ejerforeningen Promenaden
    /Erik Nielsen, 8, 7. tv.

  2. Ole Valdemar Andersen Avatar
    Ole Valdemar Andersen

    Byggestøj på Lørdage, Søndage og Helligdage
    Ganske få udenlandske firmaer laver helt urimelig byggestøj med kompressor og Kraner.
    Kunne bestyrelsen for EF Promenadebyen hjælpe ved at kontakte kommune og Hans Jørgensen og
    Søn om dette problem, så vi kunne nyde Lørdag/søndag og Helligdage uden Kraftig byggestøj.
    Byggestøjen er fra byggeriet syd for Promenadebyen.

  3. Erik Nielsen Avatar
    Erik Nielsen

    Hej Jens Andersen.

    I Soldækket er erhvervslokalet ejet af beboerne i Soldækket. I Stævnen, Broen og Sejlet er erhvervslokalerne derimod solgt som selvstændige lejligheder og administreres derfor ikke af husenes bestyrelser eller beboere.

    Ejerforeningen Promenaden
    /Erik Nielsen, 8, 7. tv.

  4. Helle Drejer, stævnen. Avatar
    Helle Drejer, stævnen.

    Hej Jens

    Bare til info, vi har ingen fælles lokaler, som I har i Soldækket i Stævnen. Så der er ingen mulighed her.

  5. Jens Andersen Avatar
    Jens Andersen

    Hej

    Jeg bor i Soldækket og havde egentlig en aftale om at leje vores “fælleslokale” til min 30 års fødselsdag for familie og nære venner i december, men har fået at vide, at det bliver lejet ud fast pr. 1. Oktober. Jeg vil derfor høre om det er muligt at leje lokalet i et af de andre bygninger(sejlet, stævnen og broen) eller om i har andre forslag?

    Med venlig hilsen
    Jens Andersen
    Promenadebyen 18, 5.

  6. Jørgen Carstensen Avatar
    Jørgen Carstensen

    @Lars Rex
    Hej Lars,
    Jeg kan forstå din irritation over ikke at kunne finde en p-plads, når du kommer hjem. Årsagen er tilsyneladende, at bilister fra Stenfiskerhuset ikke respekterer vores skiltning. Hvis det var sådan, ville det give god mening at snakke med Stenfiskerhuset. Men det er en noget speget sag med den parkeringsplads:
    – Pladsen tilhører ‘bygherren’, som står for bygning 4 og 5 og de kommende byggerier langs Toldbodgade. Vi har fået lov til at låne skærvepladsen gratis indtil han skal bruge den. Og det varer nok ikke længe, inden der skal bygges. Vi er glade for at låne, og forsøger at bevare vore pladser så længe som muligt med skiltning og ved at opretholde ideen om, at det er vores plads.

    -Det er nok ikke realistisk, at der fremover vil være frie pladser i området. Fremtidige pladser vil være med en eller anden form for tidsbegrænsning og/eller betaling. Hvis du vil være sikker på at der er en plads til dig når du kommer hjem, er din mulighed at købe eller leje en plads over eller under jorden. Du kunne henvende dig til Kielberg Advokater, som står for formidlingen af udlejningen og salg. Prisen vil nok heller ikke blive mindre i fremtiden.

    – Det er vores indtryk, at pladsen bruges af bilister, som kommer fra mange arbejdspladser i vores ende af byen. Det er ikke kun fra Stenfiskerhuset. Vi kan ikke holde pladsen fri i løbet af dagen uden at involvere vagter/betaling og det har vi ikke adgang til.

    Håber du finder en løsning på dit parkeringsproblem

    Jørgen Carstensen, Stævnen 4.4 og EF bestyrelsen

  7. Lars Rex Avatar
    Lars Rex

    Hej alle inkl. bestyrelser.

    Jeg vil gerne opfordre til, at bestyrelserne tager en snak med Stenfiskerhuset omkring parkering på vores parkeringsplads.

    Hvis parkeringskiltet skal give mening, så må bestyrelserne tage en seriøs snak med beboerne/firmaerne og bede dem om at stoppe med at parkere på vores parkeringsplads.

    Kom hjem i dag før kl. 16.00 og der er ikke mange p-pladser tilbage.

    Med venlig hilsen
    Lars Rex
    Nr. 6., 6. th.

  8. Elena Avatar
    Elena

    Hvor bliver man dog ked når man atter ser hærværk på muren ved elevator i kælder Stævnen!! Det kan da ikke være rigtigt at nogen kan få sig selv til at ridse i muren formentlig mens man venter på elevatoren… Hvis det er så kedsommeligt at vente på elevator så tag trappen. Det er oveni sundt og så slipper vi andre for at vores dejlige bygning skal ødelægges..
    Vh Elena Stævnen 6.sal

  9. Erik Nielsen Avatar

    Hej Dorte Birgitte Jensen.

    Bestyrelsen for A/F Broen har igangsat projektet. Hauge Smedie, der står for arbejdet, har meddelt, at de er gået i gang med at fremstille delene, der skal bruges til inddækningen. Vi har fået oplyst, at montagen af delene i Broen vil finde sted i de nærmeste uger.

    Bestyrelsen for A/F Broen
    /Erik Nielsen, 8, 7. tv.

  10. Dorte Birgitte Jensen Avatar
    Dorte Birgitte Jensen

    Vi har boet i Promenadebyen i knapt halvandet år og har nu fået stjålet 2 gode cykler fra det åbne cykelskur i Broen. Der bliver skrevet en del om at få aflåst skuret, men det er stadig ikke sket. Vides det hvornår, der sker handling på projektet?
    Vi har ikke bil og derfor kun adgang til kælderen via enten elevatoren eller kæderdøren og begge dele er temmelig bøvlede adgangsveje med en cykel.

    Med venlig hilsen
    Dorte Birgitte Jensen, Broen 6 5.tv

  11. Kresten Avatar

    @Lars
    Hej Lars.

    Vi arbejder med en løsning med aflukning af den åbne cykel-P i Broen. Der har været flere tyverier og rapserier. Adgang vil ske i samme side som vore indgange 6 og 8. Og KUN med brik til de 2 samme opgange,da den er forbeholdt Broens beboere. Der vil muligvis også blive opsat andre cykelstativer – som dem oppe ved VUC (rivejernet mod vest). Dog kun i halv højde. Tilbuddet forelægges på generalforsamlingen i Broen.
    MvH Kresten
    Mv

  12. Lars Avatar
    Lars

    Hej

    Min søn har desværre hen over weekenden fået stjålet sin cykel, som stod aflåst i cykelparkeringen i Broen. Han parkede den fredag aften, og mandag formiddag var den væk.
    Det drejer sig om en blå/sort Avenue Broadway.

    Ærgerligt at dette også kan ske i Promenadebyen, og jeg hører gerne fra jer, hvis i har bemærket noget mistænkeligt hen over den forgangne weekend.

    Tyveriet er politanmeldt.

    Mvh.

    Lars

  13. Ole V. Andre sen Avatar
    Ole V. Andre sen

    Hej allesammen, men især I der har altan mod byen.
    Har i bemærket den afskyelige reklame på VUC bygning.
    Kan det dog være rigtigt at man må genere os sådan.!
    Ole V. Andersen, 8 sal stævnen

  14. Lene Iversen, Broen 5.th Avatar
    Lene Iversen, Broen 5.th

    Kære beboere i Broen.

    Vi mangler endnu at modtage sedler vedr. vanding i sommerperioden.

    Vh Aktivitetsudvalget / Lene Iversen – Broen 5.th.

  15. Jesper Jensen 2-7-3 Avatar
    Jesper Jensen 2-7-3

    Advarsel !

    Jeg har i dag konstateret at småligheden og misundelsen har gjort sit indryk på Promenadebyen.
    Der er åbenbart fok der går rundt i kælderen og gør selvtægt.
    Der har i dag været folk der har pillet ved motorcyklerne i kælderen.

    VENLIGST hold fingerne væk.

    Jesper 2-7-3

  16. Poul Erik Pedersen Avatar
    Poul Erik Pedersen

    @Jørgen
    Hej Jørgen
    Tak for svaret.Kresten fra BROEN har lovet at lave postkasse og navneskilt til døren.
    Mvh
    Poul Erik

  17. Poul Erik Pedersen Avatar
    Poul Erik Pedersen

    @Kresten
    Hej Kresten
    Tak for hurtig reaktion og tilbud om hjælp.
    Navnene er:
    Solveig og Poul Erik
    Pedersen

  18. Kresten Avatar

    Hej Poul Erik.
    Jeg kan godt lave jeres navnestrips til ringeapparat og postkasse,selvom jeg kun er for BROEN. Matrix er den samme. Venligst opgiv navn på mand /kone til ringeapp og børn eller firma til postkasse. Postvæsenet vil have alle hvis det er muligt på pladsen. Du kan maile på kresten.mehl@gmail.com. Venlig Hilsen Kresten Broen 8 4Th.

  19. Jørgen Avatar
    Jørgen

    @Poul Erik Pedersen
    Hej Poul Erik,
    Tillykke med din nye lejlighed og velkommen i Stævnen.
    Du er flyttet ind i en periode med ferie, så du har ikke mødt folk fra bestyrelsen endnu.
    Angående skilte på postkasser og dørtelefon: Vi synes at indgangen til bygningen skal være flot og ikke ligne et kollegium. Derfor laver vi nogle ensartede skilte, som fortæller hvem der bor i bygningen.
    Det kræver lidt udstyr og frivilligt arbejde at gøre dette, så det skal passes ind i hverdagens andre gøremål.
    Du kan selvfølgelig ikke vente med at få dit navn på postkassen, men du må selv lave en lille, midlertidig merkat, som vi skifter ud ved lejlighed.
    Med venlig hilsen
    Jørgen Carstensen, Stævnen 4.4

  20. Poul Erik Pedersen Avatar
    Poul Erik Pedersen

    Er 1. august blevet den lykkelige ejer af 2,5.4. Vi glæder os over de mange glade ansigter,vi har mødt og søde velkomsthilsener.
    Vi står uden nogen kontakter og har ikke været heldige,at medlemmer af bestyrelsen har været hjemme.Vi vil så gerne have vore navneskilte på postkassen,indgangsdør og især udenfornhoveddøren,så folk kan besøge os og komme i kontakt ved at ringe på. postforsendelser er blevet returneret,da den tidligere ejers navn fortsat står på postkassen.
    Hvem kan bistå med at få problemet løst?
    Mvh
    Poul Erik Pedersen

  21. Andreas Bøttger Avatar
    Andreas Bøttger

    Umm – hvordan ser det ud ift. at få affaldsskakten renset? Det er ret træls at skulle transportere sit affald ud af bygningen manuelt, og der begynder efterhånden at brede sig en ret… speciel… lugt i kælderen. Gad vide hvor lang tid der går, før vi står med en reel sundhedsrisiko grundet rådnende madaffald m.m.?

    Mvh,

    Andread, Stævnen 1 TV.

  22. Henrik Lægteskov Avatar
    Henrik Lægteskov

    Hej Alle
    ER landet i god behold – Liselotte har styr på sagerne – så vi kan komme til pinsefrokost. Vi glæder os.

  23. Britta og Carsten Avatar
    Britta og Carsten

    Fin måde at gøre det på.
    Vi kommer selvfølgelig også
    Britta og Carsten

  24. Lene Schultz Larsen Avatar
    Lene Schultz Larsen

    Vi er desværre ikke nået hjem fra Barcelona inden lørdagens pinsefrokost, så vi ønsker jer en rigtig god og hyggelig dag på tageterrassen. Vi ser frem til at være med næste år. Der kunne måske også være andre lejligheder til at spise sammen.
    Hilsen
    Jørgen og Lene, Stævnen 4.4

  25. Lisbeth Bojsen Avatar
    Lisbeth Bojsen

    Hej alle

    Den er vi helt med på. Bliver vildt godt at prøve tagterrassen for første gang!

    Hilsen Lisbeth og Peer, Broen 4.

  26. Liselotte Avatar
    Liselotte

    Da pinsefrokost nu bliver lørdag, kan jeg ikke endelig tilmelde os,skal lige have flyttet rundt på andre arrangementer, håber det lykkes, for vi vil rigtig gerne vise flaget! Måske vi fremadrettet skal afholde en fast dag, så det bliver nemmere at planlægge……

    Liselotte Lægteskov

  27. Jørn Lynge Avatar
    Jørn Lynge

    PINSEFROKOST 2nd edition.
    Vi synes alt peger på vi bør vælge lørdag til PINSEFROKOST 2010. Se vejret her:
    http://www.yr.no/sted/Danmark/Syddanmark/Odense~2615876/

    Vi foreslår lørdag kl. 13:00 på Broen’s tag terrasse medbringende mad til fælles buffet, drikkevare, service og relevant udstyr til en hyggelig frokost udendørs. Vi kan så afgøre hvor mange borde vi skal hente. Vi kan levere ét samt nogle stole.

    Er det sådan vi gør ???

    Hanne & Jørn
    Broen 8, 1.th

    mail@jornlynge.dk
    6160 1095

  28. joan rudbæk andersen Avatar
    joan rudbæk andersen

    Hej Jørgen
    Lørdag er fin for os. Så kommer vi.

    Joan og Karsten, Broen 8. 7. Th.

  29. Jørn Lynge Avatar
    Jørn Lynge

    PINSEFROKOST

    Med skelen til vejrudsigt og frafald…… Er det bedre lørdag ?????

    Hanne & Jørn
    8 1. th

  30. Henrik Jensen Avatar
    Henrik Jensen

    Pinsefrokost!

    Det var superhyggeligt sidste år. Vi kan desværre ikke deltage i år da vi rejser til Sardinien.

    v.h. Henrik og Anette Jensen
    Broen 6, 3 th.

  31. Britta og Carsten Avatar
    Britta og Carsten

    Hej
    Tjaa hvis vi ser på vejrudsigten er det uden tvivl bedst lørdag eller søndag. For vores vedkommende betyder det ikke så meget. Vi har en flydende aftale andetsteds, så når datoen er besluttet planlægger vi efter den.
    Med venlig hilsen
    Britta og Carsten

  32. Lisbeth Bojsen Avatar
    Lisbeth Bojsen

    Hej alle

    Vi kunne ikke sidste år pga mit arbejde og i år er vi til fest søndag med overnatning og jeg arbejder mandag fra kl 14, så vi håber selvfølgelig, at det bliver lørdag.

    Venlige hilsner
    Lisbeth og Peer
    Broen 6, 4.tv

  33. Liselotte Avatar
    Liselotte

    Pinsefrokost.

    Vi vil rigtig gerne deltage også i år, det var en fin dag sidst, det kan vel blive til en tradition………..og så er der ikke længere end vi kan gå hjem!!!!! Søndag er en fin dag for os og det der med “pot luck” var rigtig fint!

    MVH

    Henrik og Liselotte Lægteskov Broen 6

  34. joan rudbæk andersen Avatar
    joan rudbæk andersen

    Hej Hanne og Jørgen

    Super ide – og vi ville rigtig gerne deltage. Blot har vi netop mandag tilmeldt os en tur til Sprogø. Men måske “frokosten” ikke er slut, når vi kommer hjem sidst på eftermiddagen! Vi krydser fingre for, at vejret bliver godt.

    Joan og Karsten, Broen 8, 7. Th.

  35. Jørn Lynge Avatar
    Jørn Lynge

    PINSEFROKOST 2010
    Inden vi beslutter de fysiske rammer for en pinsefrokost på mandag, ser vi lige hvor mange vi bliver og vurderer hvor vi skal placere en hyggelig pinsefrokost. Iflg. YR skulle vejret blive fornuftigt 2. pinsedag. Så måske kunne vi være på Broen 6, 8. south-end :-) ?

    Hanne & Jørn
    8, 1.th

  36. Britta og Carsten Avatar
    Britta og Carsten

    God ide´
    Vi vil også gerne deltage, og syntes at mandag er en fin dag.

  37. Jan Sander Bernbom Avatar
    Jan Sander Bernbom

    -Det var en rigtig hyggelig pinsefrokost sidste år ! Desværre kan vi ikke deltage i år.

    Hilsen
    Jan & Mai-Britt
    6, 1.tv

  38. Birgit Mehl Avatar
    Birgit Mehl

    Hej!

    Godt initativ. Det var jo hyggeligt sidste år. Vi vil meget gerne være med, men så skal det helst være om mandagen.

    mvh
    Birgit og Kresten
    8 4.th

  39. Jørn Lynge Avatar
    Jørn Lynge

    PINSEFROKOST 2010 ????????

    Hej allesammen.
    Sig pinsen nærmer med raske skrit. Er der stemning for vi igen i år holder en fælles hyggelig pinsefrokost som i fjor ? Det kunne måske vente til 2. pinsedag (mandag) hvor de fleste nok er hjemme. Men også gerne pinselørdag hvis alle ikke er bortrejst. Vi kan jo bare gøre det som sidste år, hvor alle satte lidt på “bufet’en”

    HVAD SIGER I ?

    Promenadehilsner fra
    Hanne & Jørn
    Broen 8, 1.th

  40. joan rudbæk andersen Avatar
    joan rudbæk andersen

    Er der nogle i Broen eller stævnen, der kan bruge 2 teaterbilleter til Afsked på Odense Teater, i aften den 9, februar kl. 19.30 – er de VELKOMNE til at afhente dem, kvit og frit hos os på Broen, 7 th. Vi er blevet forhindrede.
    Joan Rudbæk

  41. Pia Klint Jørgensen Avatar
    Pia Klint Jørgensen

    Vi har mistet TO overdækninger til vores gasgrill allerede – gad vide hvor de er fløjet hen? Sidste onsdag mistede vi også 1 stol fra terrassen, der gjorde sig selvstændig i stormen og nåede helt over til den ekstra P-plads inden den forulykkede totaltskadet! Men hvad skal vi binde vore terrassemøbler fast i? Er der nogen der har held med dette, må I meget gerne dele det med os.

  42. Lisbeth Bojsen Avatar
    Lisbeth Bojsen

    Hej Birgit

    Tusind tak for hjælpen – det var da en glædelig overraskelse. Havde nok regnet med, at kanalen havde inddraget den.

    Mange hilsner
    Lisbeth og Peer

  43. Birgit Mehl Avatar
    Birgit Mehl

    @Lisbeth Bojsen
    Det ligger ved jeres parkeringsplads. Det var fløjet hen til nedgangen til kælderen.

    Mvh
    Birgit Mehl
    8 4.th

  44. Jørgen, Stævnen, 4.4 Avatar
    Jørgen, Stævnen, 4.4

    @Lisbeth Bojsen
    Jeg kunne da godt bruge et dækken til en Weber, men jeg har ikke fundet dit. ;-) Til gengæld har jeg haft et knust havebord liggende foran Stævnen på Promenade-dækket. Det kom flyvende under forrige blæsevejr, og er vist ikke afhentet endnu. Et Weber-dækken slår ikke så hårdt men det gør havemøbler når de kommer flyvende. Det er vigtigt at være opmærksom på at fastgøre ting der står på altanerne. Det blæser kraftigere og ret uforudsigeligt, når man befinder sig mellem store bygninger og kommer bare lidt op i højderne.

  45. Lisbeth Bojsen Avatar
    Lisbeth Bojsen

    Hej alle

    I dette forrygende vejr er dækkenet til vores Weber grill taget på en flyvetur. Det er et ret stort sort dækken og hvis der kommer luft under kan det muligvis flyve ligeså godt som en luftballon. Men hvis nu det er blevet bremset af en anden altan eller lign. og ligger og flyder et sted, må finderen meget gerne fortælle os, hvor vi kan hente det. Hvis det har lavet ulykker på sin vej, vil vi også gerne høre om det.

    Mange hilsner
    Lisbeth og Peer
    Broen 6, 4.tv.

  46. Liselotte Avatar
    Liselotte

    Heppekor!
    Så viser vi “fanen” på søndag den 5. juli. Et udvalg af skønne havfruer fra Broen og Stævnen, stiller op i Havfruestafetten, lydende navnet “Promenadetøserne”. Starten går kl 1000 fra Londongade og så “spæner” vi ellers ud aF Østre Kaj og retur x 4.Joan fra 8 (Broen) har lovet at koordinerer “bølgen” men har du/I lyst, så mød op og hep!

    Liselotte Lægteskov
    Broen 6 3 tv.

  47. Frederik Hvidholm Avatar
    Frederik Hvidholm

    Wow.
    har ikke været på siden i flere mdr.
    Ser ud somom man går glip af noget..

    Frederik
    8, 6.tv

  48. Jørn Lynge Avatar
    Jørn Lynge

    Hej Allesammen.
    Har nogen bemærket at døren ved porten i P-kælderen ofte er uaflåst.
    For mig ser det ud som den grønne låse-blokering på indvendig side
    er blevet knust ?

    MVH
    Jørn
    8, 1.th

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *