Referat af bestyrelsesmøde i Parkeringslauget den 11. august 2020

Deltagere: Erik (Broen), Henrik (Mesanen).

Afbud fra: Tanja (Soldækket).

Mødet holdt hos: Erik.

Referent: Erik.

Dagsorden:

1. Perioderegnskab for perioden 01.01.2020-30.06.2020

2. Administrationshonorar til LEA Ejendomspartner A/S

3. Opfølgning på punkter fra bestyrelsesmødet den 22. juni 2020

3.1. Vedtægter

3.2. Problemer med fjernaflæsning af elmålere

4. Generalforsamling torsdag den 17. september 2020

5. Eventuelt

6. Mødekalender

1. Perioderegnskab for perioden 01.01.2020-30.06.2020

Forud for bestyrelsesmødet var perioderegnskabet udsendt til bestyrelsens medlemmer. På mødet blev regnskabet gennemgået. Perioden har givet et overskud på kr. 15.245 og en kassebeholdning pr. 30. juni 2020 på kr. 49.152. Til overskud og kassebeholdning skal dog tillægges kr. 128.450, hvis budgettet for parkeringslauget for 2020 godkendes på den kommende generalforsamling (og det forventer vi), idet de fem A/F’er så tilsammen skal efterbetale dette beløb til parkeringslauget som ekstra bidrag for første halvår. Af parkeringslaugets gæld til ejerforeningen på oprindeligt kr. 125.000 er kr. 65.000 tilbagebetalt, så der pr. 30. juni 2020 udestår en gæld på kr. 60.000, der tilbagebetales i løbet af de sidste seks måneder i 2020.

2. Administrationshonorar til LEA Ejendomspartner A/S

Hen over sommermånederne har Ejerforeningen Promenadens bestyrelse genforhandlet administrationshonorarernes størrelse med LEA Ejendomspartner A/S. For parkeringslaugets vedkommende betyder det, at honoraret nedsættes fra de nuværende kr. 31.932 pr. år til kr. 20.000 pr. år. med virkning fra den 1. juli 2020. Endvidere henvises til det tilsvarende punkt i referat af bestyrelsesmødet i Ejerforeningen Promenaden den 11. august 2020 for yderligere redegørelse.

3. Opfølgning på punkter fra bestyrelsesmødet den 22. juni 2020

3.1. Vedtægter

Dette punkt blev behandlet på bestyrelsesmødet i Ejerforeningen Promenaden den 11. august 2020. Derfor henvises der til referat af dette bestyrelsesmøde (punkt 3.1. Vedtægtsændringer for E/F og P/L).

3.2. Problemer med fjernaflæsning af elmålere

Intet nyt til dette punkt. Vi afventer tilbagemelding fra firmaet Vores Elnet A/S.

4. Generalforsamling torsdag den 17. september 2020

På bestyrelsesmødet blev dagsordenen for den kommende generalforsamling gennemgået og godkendt. Erik koordinerer med LEA Ejendomspartner A/S.

5. Eventuelt

Intet under dette punkt.

6. Mødekalender

Bestyrelsesmøde:

  • Tirsdag den 27. oktober 2020 kl. 18.30-19.00 hos Erik (umiddelbart før bestyrelsesmødet i E/F’et).

Generalforsamling:

  • Torsdag den 17. september 2020.
  • Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skulle indsendes til bestyrelsen senest den 1. marts 2020.

Fællesmøde for Promenadebyens bestyrelser:

  • Fredag den 20. november 2020 kl. 17.30.


Udgivet

i

,

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *