Udvidet aftale vedrørende gæsteparkeringspladser ved Stævnen, Broen, Sejlet og Soldækket (P-pladser mærket “Gæster” i område 2440)

Ejerforeningen Promenaden og Q-Park har udvidet den nuværende aftale vedrørende gæsteparkeringspladserne. Aftalen er udvidet med den elektroniske aftale ”e-park by Q-Park”, så gæsteparkeringspladserne kan bookes 6, 12 eller 24 timer ad gangen. Dog maksimalt 100 timer pr. måned pr. husstand.

Den nuværende aftale med brug af 6-timers gæstekort gælder fortsat, og brug af gæstekort påvirker ikke de 100 timer, der kan anvendes i den elektroniske del af aftalen.

De husstande, der ønsker at benytte den elektroniske ”e-park by Q-Park”, skal for at blive oprettet som bruger sende en mail til Ejerforeningen Promenaden på mailadressen: parkering@promenadebyen-odense.dk – Mailen skal indeholde oplysning om husstandens postadresse (Promenadebyen ……) og en eksisterende mailadresse, der ønskes benyttet ved oprettelse af brugerkonto hos Q-Park. Der kan kun oprettes en brugerkonto pr. husstand, men brugerkontoen kan benyttes på mere end en telefon/tablet. Oprettelse og brug af brugerkontoen er gratis.

Få dage efter afsendelse af mail til ejerforeningen vil afsenderen modtage en mail fra Q-Park (modtages på den mailadresse, der ønskes benyttes til brugerkontoen) med information om, hvordan app’en ”e-park by Q-Park” installeres på husstandens telefon(er)/tablet(ter).

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Erik Nielsen på mail en.odense@hotmail.com eller mobil 30 31 13 10.

Med venlig hilsen

Ejerforeningen Promenaden

v/bestyrelsesformand Erik Nielsen


Udgivet

i

,

af

Tags:

Kommentarer

Ét svar til “Udvidet aftale vedrørende gæsteparkeringspladser ved Stævnen, Broen, Sejlet og Soldækket (P-pladser mærket “Gæster” i område 2440)”

  1. Bent Hansen Avatar
    Bent Hansen

    Det er en flot aftale – tillykke med den og tak fra os. MVH Bent nr 2-6.4

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *