Referat fra bestyrelsesmøde i A/F Stævnen søndag den 9. december 2018 hos Flemming

Dagsorden:
1. Gennemgang af bygningen såvel indenfor som udenfor
2. Opfølgning af emner fra sidste møde
3. Generalforsamlingen 2019 – er LEA’s deltagelse nødvendig?
4. Nyt fra Altaninddækningsudvalget
5. Eventuelt – herunder fastsættelse af næste møde
Ad 1)
Bestyrelsen foretog en visuel gennemgang af bygningen med det formål at få afklaret om der er nogle arbejder der skal igangsættes i det nye år – herunder få udgifterne indlagt i budget 2019. Bestyrelsen kunne konkludere at bygningen fortsat er i god stand hvilket også blev bekræftet i den af OBH udarbejdede drifts- og vedligeholdelsesplan august 2017. Enkelte dørhåndtag blev justeret under gennemgangen. Sokkelpuds langs facaden er der revner i og hult lydende puds. Dette vil bestyrelsen få udbedret i løbet af 2019 når det igen bliver forår/sommer. Tages op igen på det kommende bestyrelsesmøde. Græsarealerne langs bygningens vest side ser kedeligt ud. Græsset har svært ved at gro på grund af de overliggende altaner. Bestyrelsen vil gerne omlægge græsarealerne til brosten eller sten på samme måde som det er udført hos Broens øst side. Bestyrelsen er i tvivl om det er Ejerforeningen der skal betale for dette eller om det er A/F Stævnen der betaler for udgiften. Jesper C. spørger i Ejerforeningen.
Fuger ved vinduer skal iflg. drifts- og vedligeholdelsesplanen udskiftes i 2021 – vi overvejer at henlægge lidt flere midler til vedligeholdelse da udgiften til udskiftning af fuger kan beløbe sig til omkring kr. 300.000 hvoraf udgift til liftleje vil udgøre en væsentlig del af beløbet. Vi har en god likviditet i vores A/F da der i 2018 ikke har været større udgifter.

Ad 2)
Flemming oplyste at han ikke havde fået en tilbagemelding fra Aerbin ApS angående indgåelse af serviceaftale. Han kontakter firmaet igen. Den 12. december bliver fugen mellem 8. og 9. sal efterset i det vi har fået lov til at låne liften af vinduespolerer da denne alligevel er i området. Om nødvendigt skal fugen udskiftes i samme forbindelse. Vi har endnu ikke kontaktet Promana angående drøftelse af tjek af ventilationsanlæg og eventuelt affaldsskakten. Vi prøver igen inden næste møde. Lars tager kontakten.

Ad 3)
A/F Stævnens generalforsamling er som tidligere meddelt fastlagt til den 2. april 2019. LEA har spurgt om vi ønsker deres deltagelse og bestyrelsen er enig om at der ikke er behov for dette i år.

Ad 4)
Ejerforeningen har nu meddelt betinget accept af at der må etableres glasinddækning på visse altaner i bygningen. Alle ejerlejligheds ejere vil få direkte besked fra Glasinddækningsudvalget – aktuelt er der 20 lejligheder ud af de 39 lejligheder som bygningen består af der vil få denne mulighed for glasinddækning. Beskeden til alle ejere i bygningen vil blive udsendt senest ved udgangen af januar måned 2019.
Næste skridt er nu at få udarbejdet en ansøgning om byggetilladelse hos Odense Kommune. Og herefter igen indhentning af tilbud.

Ad 5)
Broens bestyrelse har drøftet muligheden for at få installeret et anlæg der kan sørge for kalkfrit vand til beboerne i deres bygning. Bestyrelsen i A/F Stævnen er enig om at vi ikke p.t. ønsker at investere i et sådant anlæg da udgiften hertil et forholdsvis høj og vi vil gerne prioritere anderledes i Stævnen. Ideen er dog god og kan overvejes på et senere tidspunkt i fremtiden. Måske drage nytte af Broens erfaringer hvis de får etableret et anlæg.
Vi vil indhente tilbud på lydisolering på vores reposer hvor almindelig samtale er vanskelig på grund af høj resonans. Allan arbejder videre med dette – vi skal dog ikke forvente at der opsættes lydisolering på alle reposer på en gang – vi vil først indhente priser og derefter tages der stilling til hvor mange reposer der vil blive omfattet af lydisoleringen.
Næste møde er fastsat til den 5. februar 2019 kl. 18.30 hos Jesper C.

For referatet: Lars Baagøe Hansen


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *